Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at accepterer brugen af cookies går du videre til shoppen.
Den komplette guide til armbånd til mænd: Sådan bærer og styler du dine armbånd
Med et stærkt comeback er armbånd til mænd blevet mere og mere populære. Armbånd er det næstmest populære smykke efter uret. Der findes ekstremt mange muligheder og stilarter, når det kommer til armbånd. Det store udvalg af armbånd, som man kan vælge imellem, kan somme tider virke uoverskueligt. Desuden skal man også have størrelsen, holdbarhed mm. i tankerne, når man vælger det perfekte armbånd. Hvordan passer dimensionerne til dit håndled, og hvordan styler du det? I denne detaljerede guide vil vi beskrive, hvordan man bærer og styler armbånd til mænd. Hvorfor bør men bære armbånd?
Mens armbånd og bangles kan fremstå som en indviklet og distraherende ting at have på håndleddet, har de fleste mænd alligevel valgt at anskaffe sig et eller et par stykker, da man ikke kan komme uden om, at det er god stil. For den stilorienterede mand har armbånd givet dem muligheden for at fremvise deres unikke og personlige stil. Kvinder styler deres outfits med makeup og tonsvis af smykker. Det sidstnævnte bør mænd også. Vi mænd vil bare gerne have dem på den mest ubesværede måde, både når vi skal style og bære dem.
Fra læderarmbånd til guld bangles, knyttede armbånd, perlearmbånd til mænd, ankerreb-armbånd. Det findes et hav af muligheder. De fleste filmstjerner bærer armbånd, og man ser ofte ikke en mandlig influencer uden et på håndleddet.
Som med alt andet, der er stilrelateret, er der nogle bestemte tommelfingerregler, som du kan følge, når du skal købe og style dine armbånd. Nøglen er at købe nogle armbånd, der ikke ser ud som om, du lige har købt et eller andet billigt og vulgært på en rejse. Ideelt set bør du prøve at finde et eller nogle få rigtig lækre armbånd, der er stilfulde og maskuline uden at være for meget og tage for meget fokus. Du skal ikke være bange for at gå efter nogle forskellige spændefarver og materialer. At have en afbalanceret kombination af armbånd vil give dig masser af muligheder, når du beslutter dig for, hvilke armbånd du skal have på i en aften i byen eller til et forretningsmøde.
Armbånd er et af de nemmeste smykker at have på, så hvis du har tænkt dig at fylde hele din smykkekollektion op, er det helt klart armbånd, der er det vigtigste. Nøglen til at bære armbånd er, at det skal være nemt at tage af og på og være rart at have på. Ellers får du dem aldrig brugt. Hos Marjoe tester vi alle vores armbånd grundigt, både i form af komfort, lukning og selvfølgelig holdbarhed og kvalitet. Hvordan vælger man det rigtige armbånd? For at sikre dig at du vælger rigtigt første gang, når du køber et armbånd, skal du have nogle ting i tankerne.
Proportion og pasform
Ligesom enhver anden form for beklædning er pasform ekstremt vigtigt. Dette handler for det meste om størrelsen på dit armbånd. Har du et tyndt håndled, bør du vælge et mindre og smalt armbånd. Har du et bredt håndled, skal du ikke være mange for at gå efter de større og brede armbånd såsom bangles og læderarmbånd. Har du et tyndt håndled, passer perlearmbånd super godt til dig.
Derudover skal armbåndet være stramt nok til at sidde tæt omkring dit håndled. Der er intet værre end et armbånd, der konstant er i vejen, hvis det er for stort. Et eksempel kunne være et alt for stort metalarmbånd, der konstant glider op og ned af din arm, da det er for stort og voldsomt. I så fald vil armbåndet være mere til gene end give et unikt look. Man vil med det samme kunne se, at armbåndet ikke passer til dig, og det vil vi helst undgå. Tunge og store armbånd bør lukkes strammere omkring dit håndled, mens lettere små armbånd kan have mere bevægelighed og må gerne sidde lidt mere løst.
Stil og personlighed
Det at skelne mellem alle de forskellige armbånd afhænger i sidste ende af dine egen unikke stil og æstetik. Hvilken stil går du efter, og hvilken personlighed er du? Leder du efter noget mere vintage og traditionel, så er det måske et læderarmbånd du skal have fat it. Læder giver et meget maskulint og robust look.
Leder du efter noget mere stilrent og trendy? Er armbånd med perler måske lige noget for dig? Perler giver et naturligt og stilrent look og viser, at du er rar og trendy. De mest populære armbånd med perler er dem med lavasten i sort. På den måde får man både det rå i det sorte og det mere elegante i perlen.
Er du mere på udkig efter noget, der er meget råt og maskulint, er det måske et stålarmbånd til mænd, du skal kigge efter, men pas på med at bære for meget metal på én gang, da det hurtigt kan komme til at se for bling ud. Vi anbefaler, at man enten bærer et enkelt metalarmbånd for sig selv eller styler det med en anden stilart såsom et tynd et tynd perlearmbånd.
Ligesom så mange andre smykker kan et armbånd sige meget om din personlighed. Måske udstråler et læderarmbånd, at du elsker motorcykler og er en smule risikovillig og elsker hurtige ting. Perlearmbånd kan derimod vise, at man elsker at rejse og elsker at opleve nye lande og kulturer. Uanset hvad du vælger af armhånd, så sørg for at det passer til dig og din historie.
Her er vores grundlæggende retningslinjer for, hvordan man bærer et herrearmbånd
- Bær og behandl dit armbånd som var det dit ur – de skal helst sidde tæt nok til huden, så de kan dækkes under lange skjorter.
- Sæt tynde armbånd sammen på ét håndled og undgå flere metalarmbånd på en gang, så det ikke bliver for bling.
- Vil du have et armbånd på ved siden af dit ur, skal det helst være et tyndt armbånd fremfor et tykt metalarmbånd.
- Et bart håndled ser altid bedre ud end at begge håndled bare er besat med armbånd, så sørg for at finde den gyldne mellemvej, uden at det ser for ekstremt ud.
- Éns armbånd på begge håndled er et kæmpe no-go.
Som alle andre regler inden for mode og smykker, er der selvfølgelig nogle undtagelser, og der er nogle som helt sikkert kan få noget til at se ekstremt godt ud til en bestemt lejlighed, men som ikke passer ind i overnævnte beskrivelse. Men for det meste skal du holde dig til retningslinjerne, især hvis du er lidt i tvivl om, hvad du går efter.
Vores bedste råd er at holde det enkelt og stilfuldt!
Et enkelt armbånd Start med et enkelt eller kun et par armbånd for at pryde sit håndled. Det er simpelt, stilfuldt, og du vil aldrig gå galt i byen med dette. Hvis du bærer ur, skal du bære dit armbånd på det modsatte håndled. Alternativt kan du give afkald på uret og gå med et eller flere armbånd på én gang. Sørg for at dit ur og armbånd ikke har ens bredde. Et større og bredere ur kræver et tyndere mere simpelt armbånd, der hjælper med at give det rette niveau og harmoni.
Sådan bærer du flere herrearmbånd på en gang
Dette er den seneste trend som både influencers, Hollywoodstjerner og kendte har taget til sig, og er den største trend når det kommer til herrearmbånd.
Start med at stable to til tre armbånd, der på en eller anden måde har det samme tema og stilart, men som ikke nødvendigvis matcher, når det kommer til farve og materiale. Hvis du ønsker at bære flere armbånd på samme tid, vil vi anbefale, at du vælger nogle, der er smallere og mindre i størrelsen såsom et perlearmbånd eller armbånd i knyttet læder.
Et godt eksempel kunne være at kombinere to perlearmbånd med farverige perler eller med lavasten og så sætte det sammen med vores bedstsælgende brune læderarmbånd.
Eksempler på armbånd til mænd, du kan sætte sammen:
- Sammensæt både læder og perlearmbånd for et mere afslappet look
- Bær flere perlearmbånd, men vælg forskellige farver og størrelser
- Kombiner stål og læderarmbånd i de brune nuancer, da sort bliver for råt
- Ønsker du et mere robust look, kan du mikse kæder og metalbangles
Sådan sammensætter du armbånd til dit ur
Ud over at sammensætte flere armbånd med perler eller læder, er det største hit stadigvæk at sammensætte nogle armbånd over dit ur. Hvis man kan finde ud af at skabe en god stabil tyngde og nuance på de to dele, så det spiller sammen, uden at armbåndet enten ser for voldsomt eller for småt ud ved siden af uret, så kan det komme til at se helt utrolig godt ud.
Der er dog nogle faldgrupper, du helt skal undgå, når du sætter ur og armbånd sammen.
Hvis dit ur er dit statement smykke, kan et for stort og voldsomt armbånd distrahere det flotte ur, som måske har været din helt store investering.
Hvis dit ur er lavet af sart materiale, kan det være problematisk at have et armbånd ved siden af. Armbåndet kan ridse uret og kan på lagt sigt gøre at uret mister sin værdi.
Hvor mange armbånd kan man bære ved siden af sit ur?
Taget i betragtning af at det at sætte en masse armbånd sammen bliver mere og mere populært, er det ikke helt unormalt at se en mand gå med fem til ti armbånd ved siden af sit ur. Så længe man vælger at udføre looket smagfuldt, kan du absolut komme til at ligne en stilfuld gentleman. Vælger du ti armbånd, skriger dine smykker efter opmærksomhed, og folk vil helt sikkert vide, at du går op i stil og mode. Men det kan altså også hurtigt blive for meget, så vi vil anbefale at vælge et eller to armbånd sammen med dit ur.
Farvekoordiner dit ur med dine armbånd
Prøv at finde et armbånd, der komplementerer farverne på dit ur. Selvom et nøjagtigt farvematch selvfølgelig ikke er nødvendigt, ser det super godt ud, hvis man finder farver, der komplementerer dit ur. Matchende farver sikrer de to dele smelter sammen til et samlet og gennemført look, hvilket giver et fedt udtryk.
Vores styling tip: Hvis du gerne vil have både et ur og et armbånd på samme tid, uden at det skal se for voldsomt ud, skal du vælge et tyndere, slankere armbånd til dit håndled. At sætte flere tyndere armbånd sammen giver dig også mulighed for at tilføje flere armbånd i modsætning til et enkelt armbånd til dit ur, der er bredere. Tyndere armbånd giver dig derfor mere fleksibilitet med hensyn til farve og styling.
Sådan klæder du dig på til bestemte lejligheder
Selvom armbånd er meget alsidige og er en nødvendig form for beklædningsgenstand, er det ikke ensbetydende med, at alle armbånd passer ind til alle lejligheder. Holder du en forretningspræsentation eller et professionelt møde, vil vi bestemt ikke anbefale et stort og funklende metalarmbånd, da det vil tage for meget opmærksomhed.
Selvom vi opfordrer dig til at kigge efter armbånd, der komplementerer din overordnede stil, er det vigtigt, at du vælger armbånd, der tilfældigvis passer til den lejlighed eller omgivelser, du klæder dig på til.
Hverdagslooket
Perlearmbånd kan bæres hver eneste dag. Perlearmbånd er både behagelige at have på og holder sig pæne selvom de bliver slidte. Armbåndet ser pænt ud for sig selv men ser også godt ud, når man sætte lidt ekstra til, hvis man skal ud senere på dagen. Er du den, der altid går rundt i et par jeans og en t-shirt er et perlearmbånd helt sikkert det, du som mand skal vælge.
På arbejdet
Til forretning- eller arbejdsrelaterede begivenheder skal du være en lille smule mere opsat på, hvad du tager på, især når det kommer til armbånd. Her vil vi anbefale, at du vælger nogle simple og minimalistiske armbånd såsom et lille tyndt bangle eller et tyndt læderarmbånd.
Til et bryllup eller store begivenheder
Bryllupper og særlige lejligheder giver dig en god mulighed for at adskille dig fra mængden ved at tage noget unikt på. Her kan det være smart at vælge en type smykke, der gerne må skille sig en smule ud. Det kunne evt. være nogle armbånd, hvor dit navn er indgraveret, eller hvor du går all in på at sætte flere armbånd sammen.
Forskellige typer af herrearmbånd
- Perlearmbånd
De smukke perlearmbånd er blevet et kæmpe stort hit og har været det i snart ti år. Der findes en masse forskellige perlearmbånd til manden såsom lava, træ- og stenperler. Hvis du føler, at kvalitet er det mest vigtige, vil vi anbefale, at du går efter en natursten. Udover deres hårdhed og deres høje kvalitet, kan man få perler i mange forskellige farver.
Perlearmbånd er meget alsidige og vil se godt ud til hvilken som helst type mand og begivenhed. Hvis du ønsker at injicere din afslappede stil med et ægte statement smykke, kan perlearmbånd skabe et øjeblikkeligt indtryk.
- Stålarmbånd
Hvis du gerne vil have et armbånd, der er minimalistisk, men stadigvæk er synligt og giver opmærksomhed, så bør du vælge et stålarmbånd. Stålarmbånd er designede til at vikle om dit håndled uden at lukke helt til, og så kan du selv justere det, så det passer helt perfekt.
Et stålarmbånd, eller ”cuff” som vi kalder det, er et super godt valg, hvis du vil bære det helt alene uden andre armbånd. Alternativt kan du vælge at sætte armbåndet sammen med et enkelt perlearmbånd eller et tyndt læder armbånd.
Et stålarmbånd eller bangle, der ikke er for bredt, vil passe til alle dine outfits, om det er et jakkesæt eller et par jeans. Armbåndene fås oftest i guld og sølvfarve.
- Læderarmbånd
Læderarmbånd til mænd ses ofte som et meget maskulint smykke, og det er et super godt valg til manden, der elsker håndværk, biler, motorcykler og andre maskuline interesser. Et bredt læderarmbånd udstråler virkelig maskulinitet, så afhængigt af hvilken type look, du går efter, kan det at vælge noget bredere passe til din stil og personlighed.
Læderarmbånd er også utrolig rare at have på, og føles blødere og nemmere at bære. Perlearmbånd kan hurtigt vikle sig ind i hinanden og komme i vejen, hvis du sidder ved din computer. Et stålarmbånd kan også nemt komme til at sidde fast i ting. Her er læderarmbåndet supersmart, da det oftest ligger flat og formet omkring dit håndled.
- Anker- og sejlerarmbånd
Er du mere til det preppy look er ankerarmbånd helt sikkert perfekt til dig og din stil. Armbåndet føles afslappet og naturligt. Armbåndene består oftest af læder eller snor, der er flettet. Nogle armbånd er enkelt knyttet, mens andre kan være dobbelt knyttet og har et mere bredt look. Ved at trække knuden frem og tilbage, kan man justere længden på armbåndet.
Vi håber, at du kunne bruge guiden, og at den har hjulet dig i den rigtige retning til at finde det perfekte armbånd.